Jeg står I den situation at jeg har den mest fantastiske hest som jeg elsker rigtig højt. Jeg har ejet ham i snart 9 år, men fik ham hjem "for nylig" forfangen m.m. Til jer som ikke har med hest at gøre er det en sygdom som er kronisk, en sygdom der gør at hovbenet drejer, og i værste tilfælde kan knoglen gå igennem sålen. Det vil svare til vi gik på vores knogle.
På trods af at han er blevet ramt meget kraftigt, er han også utrolig heldig med at han er så rask som han er. Hans hovben er drejet meget lidt ifht. hvad det burde være, og det er kun sunket lidt.
Som mange ved, skal man jo passe på med græs m.m. Det er noget værre rod, men det er til at overkomme. Aram har desværre så også begyndt på at hoste meget kraftigt. Så kraftigt at staldarbejderne har måtte gå derind og massere hans hals.
Dog stopper han også hvis han får godbidder med det samme, så det med at finde ud af om det er noget selvlært noget, fordi det virker med godbidder, altså at få dem, eller om det faktisk er noget, kan vi ikke finde ud af.
Mine planer med ham var at køre ham ind, træne ham op til shows m.m. Han er bare møg stædig som et æsel, og han har sine dage, hvor han jo selfølgelig, forståeligt har ondt, og dem tager vi også med ro. Så jeg har overvejet at sende ham til hestehimmelen, fri for alle smerter og kan hygge sig med hans lillesøster deroppe <3
Jeg er så begyndt på at ride, og har nu en ridehest en hel måned, 4 gange om ugen. Jeg har så overvejet en hest i mine egne tanker. En som jeg kan ride, men som jeg også kan sige "nu holder jeg lige en pause og bare træner jordtræning", at jeg kan styre selv, hvornår jeg rider og hvornår jeg jordtræner, og ikke skal betale for at låne hest m.m.
Jeg har så fundet en potentiel, 153 cm høj krikke, super sød, men frisk, har gået skovturshest(som min mor har brug for) og trænet horsemanship med. Hun ser ud til at kunne være en dygtig springer med rette træning og en dygtig dressurhest med tiden. Billig, og god.
Dette er selfølgelig ikke den eneste grund til jeg vil aflive Aram. Mine største grunde, og vigtigste er chancen ved at sende ham på jordfold, med nedbidt græs og om hosten er værre med tiden. Hans ben synes også til at blive en smule værre fra sidste sommer...
Inde I mig selv, dybt inde tænker jeg at han skal få Juni ud og så få lov til at være ung igen med lillesøsteren, Spring <3 Men lige så snart jeg prøver at sige det højt, bliver jeg stum.
Som jeg sidder her lige nu, har jeg tårer i øjnene. Det er en meget svær beslutning for mig, for jeg elsker ham utrolig højt...
Beslutninger er svære... Det er de. Især når det gælder nogen man elsker, og især når det gælder liv og død omkring dem. Suk...
Han er fandemer dejlig <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar